Få et tilbud
Professionel kulfiberforstærkning
Kulfiber har i årtier været anvendt i højtydende industrier som bådbygning, flyproduktion og Formel 1. Med sine unikke egenskaber er det en teknologi, der også har vundet indpas i byggebranchen.
Kulfiber er markant stærkere end stål og samtidig væsentligt lettere, hvilket gør det til et ideelt materiale til konstruktionsforstærkning.
Hvorfor vælge kulfiberforstærkning?
- Ekstrem styrke – Op til fem gange stærkere end stål med en brøkdel af vægten
- Lav vægt – Vejer cirka en femtedel af tilsvarende stålkonstruktioner
- Tynd profil – Optager minimal plads og ændrer ikke den arkitektoniske udformning
- Fleksibilitet i montage – Kan monteres over installationer som rør og kabler
- Korrosionsbestandig – Modstår fugt og aggressive miljøpåvirkninger
Indhent et uforpligtende tilbud
Anvendelsesområder for kulfiberforstærkning
Forstærkning af bærende konstruktioner
Når et dørhul udvides, en væg fjernes, eller en bygnings belastning øges, kræves en forstærkning af den eksisterende konstruktion. Kulfiberbånd muliggør dette uden brug af tunge stålprofiler, der optager plads og kræver omfattende installation.
Dækkonstruktioner og etagedæk
Ved ændringer i belastningsklasse – f.eks. fra kontor til lager – kan kulfiber sikre, at dækkonstruktionen kan modstå den nye belastning. Dette er især relevant ved frithængende beton, hvor kulfiber kan øge styrken uden at tilføje væsentlig ekstra vægt.
Vindafstivning og vibrationsdæmpning
I præfabrikerede bygninger anvendes kulfiber til at afstive elementer og reducere uønskede vibrationer.
Terrasser og altaner
Kulfiber kan bruges til at minimere nedbøjning i betonkonstruktioner som terrasser, hvor traditionel armering ikke er tilstrækkelig. Det er særligt fordelagtigt ved frithængende konstruktioner, hvor ekstra støtte ellers ville kræve mere invasive løsninger.
Ofte stillede spørgsmål om kulfiberforstærkning
Hvor lang tid tager det at montere kulfiberforstærkning?
Installationstiden afhænder af projektets omfang, men kulfiberforstærkning kan ofte udføres hurtigere end traditionelle løsninger, da det kræver minimal forberedelse.
Kan kulfiber erstatte stål?
I mange tilfælde ja, især hvor vægtbesparelse og minimal pladspåvirkning er vigtige faktorer.
Hvordan ved man, om kulfiberforstærkning er nødvendig?
Hvis en konstruktion viser tegn på overbelastning, revner eller behov for ekstra styrke, kan en teknisk vurdering afgøre, om kulfiber er den rette løsning.
Kulfiberbånd og klæde
Kulfiber leveres primært i to former:
- Kulfiberbånd – Tynde, ekstremt stærke bånd, typisk 1-2 mm tykke og 50-150 mm brede, der monteres med epoxy
- Kulfiberklæde – Fleksible vævede måtter, som anvendes til søjler, bjælker og andre komplekse former
Installation og forankring
Kulfiber limes til konstruktionen med en thixotrop epoxyklæber, men for at overføre kræfterne optimalt kræves der forankring. Dette kan ske ved b.la.:
- Forankring i enderne – Kulfiber føres ind i konstruktionen
- Bolte gennem båndet – Sikrer maksimal kraftoverførsel
Hvorfor vælge os til din kulfiberforstærkning?
Med stor erfaring i projektering og installation af kulfiberforstærkning tilbyder vi skræddersyede løsninger til både private og erhverv.
Vores ekspertise sikrer, at hver opgave udføres korrekt og effektivt med det optimale forstærkningsmateriale.