Hvem er vi?

Condor Entreprise A/S blev grundlagt i 1987 af Carl Johan Mortensen, der med en passion for håndværk og kvalitet skabte fundamentet for det, vi er i dag. Hans søn, Jens Klitgaard, videreførte virksomheden med samme dedikation, og i dag er tredje generation, Casper Mortensen, godt på vej til at føre arven videre.

Vi er ikke blot et gulvfirma – vi arbejder med en bred vifte af materialer og løsninger til både nye og eksisterende overflader. Vi puster nyt liv i slidte konstruktioner, forlænger deres levetid og skaber stærke, holdbare løsninger. Med løsninger som kulfiberforstærkning, specialbelægninger og avancerede limningsteknikker sikrer vi, at overflader bliver stærkere, mere modstandsdygtige og vedligeholdelsesvenlige.

Hos Condor Entreprise A/S går teknik og håndværk hånd i hånd. Vi kombinerer erfaring med moderne teknologi for at skabe løsninger, der ikke bare holder – men som gør en reel forskel.

Indhent et uforpligtende tilbud

Kontakt os i dag og vi vender retur hurtigst muligt.

Den spæde start

I slutningen af 80’erne, mens Carl Johan Mortensen arbejdede som ingeniør hos Phil & Søn, følte han kaldet til at blive selvstændig. Med et voksende marked for kunststofbelægninger var det oplagt, hvilken retning Condor Entreprise skulle tage.

Det var hårdt fysisk arbejde med et tilfredsstillende resultat for øjet, der drev Carl Johan og Condor Entreprise fremad i de første mange år. Med en ingeniørs præcision og en håndværkers passion lagde han grundstenene til det, der skulle blive en respekteret virksomhed i branchen.

Næste generation træder til

Jens Klitgaard, søn af Carl Johan, var blot 16 år gammel, da han blev hevet med på sin første sommerferietjans som hjælper hos Condor Entreprise. Det gik hurtigt op for Jens, at det var her, han skulle bruge sin energi.

Sommerferietjansen trak ud, og i dag sidder Jens som administrerende direktør for Condor Entreprise, med både en HA-alm. og en civilingeniør-uddannelse i bagagen. Med den teoretiske viden kombineret med praktisk erfaring har Jens løftet Condor Entreprise op på et højt fagteknisk niveau.

Tredje generation under oplæring

Casper fulgte traditionen og blev hevet med på sommerferietjans som 16-årig og udviklede hurtigt en interesse for faget. Med en ekstremt kompetent læremester er Casper i skrivende stund ude på gulvet og knokler for sagen sammen med sjakket.

Med en naturlig nysgerrighed og interesse for materialer og teknikker er Casper ved at opbygge den praktiske erfaring, der sammen med den viden, der går i arv, skal sikre virksomhedens fortsatte succes. Han ser frem til mange års samarbejde med Jens og de mange spændende projekter, der har ham og Condor Entreprise A/S i vente i fremtiden.