Ledige stillinger
Condor Entreprise søger en erfaren og dygtig belægningstekniker, der har lyst til at blive en del af et professionelt og passioneret team. Ønsker du at bringe dine kompetencer i spil og udvikle dig fagligt?
Ledige stillinger
Condor Entreprise er en professionel og stolt familieejet virksomhed, der har leveret holdbare og kvalitetsbevidste løsninger til erhverv i mere end 35 år. Som grundlægger og nuværende ejer er vores passion for grundigt og veludført håndværk løbet gennem de sidste tre generationer – og vi fortsætter kun med at udvikle os.
Derfor leder vi efter en erfaren fuldstidsbelægningstekniker, der deler vores passion for kvalitetshåndværk, som altid viser sit mest professionelle-jeg og yder en god kundeservice.
Dine arbejdsopgaver
Vi arbejder og leverer gulvbelægning og -beskyttelse af forskellige typer, herunder:
- Epoxybelægning
- Polyurethanbelægning
- Akrylbelægning
- Membranbelægning
- Kulfiberforstærkning
- Udhugning af gammel beton
Vi forventer ikke, at du skal være en haj til hver eneste ydelse, som vi tilbyder, men det er helt sikkert en stor fordel, hvis du har erfaring med kunststoffer og epoxybelægning. Til de typer af gulvbelægning og materialer som du ikke er familiar med, sørger vi naturligvis for oplæring.
Udover at du kan påtage dig ansvaret for en grundig og veludført opgave, så ser vi gerne, at du kan:
- Yde en god kundeservice til flere typer mennesker og erhverv
- Skifte mellem opgaver og lokaliteter på hele Sjælland uden at gå ned på kvaliteten af udførelsen
Hvem er du?
Vi leder ikke efter en belægningstekniker, der har en lang uddannelse eller kan det hele lige fra begyndelsen. Til gengæld ønsker vi at modtage en ansøgning, hvis du kan genkende dig selv i følgende udsagn.
Du er/har:
- Indstillet på en varieret hverdag, hvor der både skiftes mellem projekter og antallet af folk på opgaven.
- Lyst til at blive en del af et professionelt og glad team af passionerede ingeniører og belægningsteknikere
- Ansvar for dine egne opgaver, men arbejder godt sammen på tæt hold med dine kolleger
- Hænderne og hovedet skruet ordentligt på
- Motiveret for at udvikle dig fagligt i firmaet
- Lyst til at opbygge et tæt samarbejde og en god relation til dine kolleger
Derudover forventer vi, at du er mødestabil og har kørekort i kategori B.
Hvad kan vi tilbyde dig?
En fast fuldtidsstilling i et professionelt firma, hvor du bliver en del af et glad team af specialister, der alle deler en passion for kvalitet og god kundeservice.
Vi håber naturligvis også, at du har lyst til at deltage aktivt og være med til at løfte niveauet for fællesskabet både i og uden for arbejdstiden. For selvom vi værdsætter professionalisme, så skal det være spændende og sjovt at gå på arbejde, og her spiller fællesskabet en stor rolle.
Derfor tilbyder vi:
- En fuldtidsstilling
- Gode arbejdsforhold
- Firmabil (først kører du med din makker og senere hen i din egen bil.)
- Gode kolleger og et sundt arbejdsmiljø
- Mulighed for faglig udvikling
- En varieret hverdag
- Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer
Ønsker du at søge stillingen som belægningstekniker?
Hvis du er klar til nye udfordringer, vil øge dine kompetencer og have endnu bedre erfaring med gulvbelægning og kunststoffer, så send dit CV og en ansøgning til ce@condorentreprise.dk.
Du er også velkommen til at ringe til Casper Mortensen og høre mere om stillingen og vores arbejdsproces på telefon 36 88 87 40.
Vi inviterer løbende til samtaler, og vi ansætter, når vi har fundet den rigtige til stillingen, så vent endelig ikke med at sende en ansøgning vores vej.